Velkommen til
RoboCup.dk 2026

Robotter er bygget til at konkurrere, ikke til at samle støv! Derfor har de i et sandt robot-oprør taget kontrollen og selv bygget deres egen arena for én gang for alle at afgøre, hvem der er den absolutte hersker i RoboCup universet.

Om konkurrencen

En bane for alle -
udfordringer for de bedste

RoboCup.dk er en konkurrence i den den klassiske robotdiciplin linjefølgning. En robot skal navigere gennem en bane og løse forskellige forhindringer for at optjene point. Alt skal foregå autonomt uden menneskelig indblanding.

Banen er designet, så der er noget for alle. Helt simple robotter kan sagtens være med ved at følge de farvede linjer og score point rundt gennem banens porte, men vil man have fat i alle pointene, kræver det en mere avanceret robot. En robot, som både er hurtig og præcis og som mester at skyde bolde i mål.

Det er helt op til deltagerne selv at beslutte hvordan deres robot skal se ud og hvordan den løser opgaverne.

01
Start simpelt
Byg en stabil linjefølger og kom sikkert i mål. For hver grøn port robotten passerer undervejs er der 1 point.
02
Navigation
Kan robotten navigere på både hvide og sorte linjer og håndtere kryds og forgreninger er der ekstra point at hente.
03
Mekanik
Hold der udfordrer sig selv ved at bygge en mere avanceret mekanisk robot, kan score point ved at skyde bolde i mål, eller passere gennem en hævet port på et podium.
04
Avancerede sensorer
Robotter med avancerede sensorer og komplekse algoritmer kan score ekstra point ved at bevæge sig væk fra linjerne gennem fritstående porte eller prøve kræfter med fitness forhindringen hvor hastighed og præcision er afgørende.
Vigtige datoer
April 2026
Bane offentliggøres
Tegninger og regler offentliggøres.
1. oktober 2026
Tilmelding lukker
Sidste chance for at sikre en plads i konkurrencen.
23.-25. oktober 2026
Testkørsler
Adgang til testbanen for de tilmeldte hold.
25. oktober 2026
Konkurrence
Den endelige kamp om titlen som RoboCup mester.